I året hvor dette VM finder sted har Clint Eastwood udgivet en film om en sydafrikansk triumf i Johannesburg. I filmen var sporten dog rugby, og det er højst usandsynligt at Clint Eastwood vender tilbage for at filme Jacob Zuma overrække Aaron Mokoena VM-pokalen, ligesom Nelson Mandela gjorde til Francois Pienaar i 1995. Flere umiddelbart svage værtsnationer - tænk på Sydkorea i 2002 og Mexico i 1986 - har trodset forventningerne og lavet flotte VM-resultater, men Sydafrika ligner simpelthen ikke et hold med kapacitet til at transformere denne turnering til en sydafrikansk folkefest, i sporten der trods rugby og cricket er landets nationalsport. Ikke desto mindre vil holdet tiltrække store tilskuermængder - 50,000 så dem spille mod Namibia i en venskabskamp - og hvis de, under ledelse af Carlos Alberto Parreira, kan slå Mexico på den samme bane hvor de vandt Africa Cup of Nations i 1996, vil deres længeventede momentum måske ankomme.
Vejen til Sydafrika
Som vært behøvede Sydafrika ikke at kvalificere sig. Det er tvivlsomt om de overhovedet havde kvalificeret hvis det var nødvendigt. De kvalificerede sig ikke til dette års Africa Cup of Nations og i fem ud af deres seks kampe scorede de kun et enkelt mål tilsammen. Det er sandt at de kom til semifinalerne i Confederations Cup på egen jord sidste år, men så igen, de havde kun brug for at slå New Zealand for at komme dertil. Ændringerne siden træner Parreira tog over i November har ikke være slående - 3 uafgjorte og 1 sejr. Træneren håber på, at træningslejre i Brasilien og Tyskland vil bære frugt, når VM starter.
Nøglespillere
Aaron Mokoena (Portsmouth) Som del af en klub med rod i administrationen og som nogle gange betaler sine spillere for sent, har han ikke ligefrem haft de bedste forberedelser til VM. Med det sagt, så er der dog store forventninger til at Bafana Bafanas kaptajn (kendt som "Mbazo" eller på dansk "Øksen") vil dominere på midtbanen.
Peter Tsepo Masilela (Maccabi Haifa) Han er en af Sydafrikas helt store succeshistorier fra sidste års Confederations Cup. Masilela vil bringe sin erfaring fra Champions League med til den sydafrikanske trup. Masilela er altså en af de helt store sensationer i afrikansk fodbold, og er helt sikkert en spiller det bliver spændende at følge.
Siboniso Gaxa (Mamelodi Sundowns) En forsvarsspiller som aldrig er blevet fristet til at spille uden for landets grænser. Gaxa har en stor fordel over konkurrenten Benni Mccarthy, fordi han spiller regelmæssigt på sit hold. At han er den mest aktive spiller af de 2 er altså en vigtig fordel, som Perreira umuligvis vil ignorere når startopstillingen offentliggøres.
Træneren
Carlos Alberto Parreira Dette er en mand som ved, hvordan det er at vinde et VM-mesterskab, eftersom han vandt et af slagsen i 1994 med det brasilianske landshold. På CVet kan han også noteres for at have bragt 5 forskellige lande til en VM-slutrunde, startende med Kuwait i 1982, De forenede arabiske emirater i 1990, Brasilien, Saudi-Arabien i 1998 og nu Bafana Bafanaerne. Han var udpeget til at være manden til at bane vejen for en sydafrikansk triumf, men i 2008 sagde han op for at vende hjem til Brasilien og passe sin syge kone. Hans genindsættelse i november gav ikke holdet det forventede løft man havde håbet på, dog er det usandsynligt at han bliver fyret midtvejs igennem turneringen, ligesom han blev mod Saudi-Arabien i 1998.
Resultater
World Cup: Group stages 1998, 2002
Confederations Cup: semi-finalists 2009
Africa Cup of Nations: winners 1996, finalists 1998
Analyse
Der er et eller andet med Carlos Alberto Parreira og Frankrig. Efter et 4-0 nederlag i Paris blev han som blot den anden træner i verdenshistorien fyret midtvejs i en VM-slutrunde, da han dengang trænede Saudi-Arabiens landshold. Otte år efter, i hans anden periode som træner for Brasilien, blev hans hold slået ud i kvartfinalen af Frankrig. Sydafrikas sidste gruppekamp, og muligvis deres sidste i dette VM, er mod det franske landshold i Bloemfontein. Hvis denne kamp bliver til noget mindre end en uafgjort er det svært at se Bafana Bafanaerne gå videre i turneringen. Med det sagt, så er det dog åbningskampen mod Mexico på Soccer City-stadionet der er nøglekampen for Sydafrikas videre færd i turneringen. Hvis Sydafrika gik hen og vandt den kamp, kunne de skabe sig noget momentum og gå hen og overraske de fleste sportskommentatorer.
Vurdering
Holdet: 2/5
Holdet er simpelthen for ringe, og forskellen mellem spillerne i den hjemlige liga og udenlandske spillere bliver måske større, hvis tingene ikke går efter planen.
Træner: 4/5
SAFA kan ikke sige noget dårligt om Perreiras erfaring eller hans CV, men dog må det siges at der er sket meget lidt siden hans genindsættelse. Der er ikke sket det løft i truppen man havde håbet på.
Angreb: 2/5
I Benni McCarthys fravær, er det vanskelligt at se hvor den ekstra klasse Sydafrika har brug for skal komme fra. I deres forfejlede forsøg på at kvalificere til Africa Cup of Nations formåede de kun at slå Ækvatorialguinea.
Forsvar: 2,5/5
Parreira blev ofte kritiseret da han var træner for Brasilien for at være en forsigtig manager, men med sit nuværende forsvar og defensive midtbane, har han formentlig en reel grund til at være forsigtig. Dette er et porøst forsvar.